En evt. lukning af skolen har stor betydning for ALLE i Ådum og ikke kun dem, hvis børn skal flytte til nye skoler.
Idrætslivet bliver ramt – Købmanden mister en stor kunde og bliver derfor meget udfordret – Det bliver ikke nemt at få folk til at flytte til byen.
Og i værste fald bliver Ådum en død by, som man bare kører igennem.
Stormødet holdes i Ådum forsamlingshus tirsdag d. 28. november kl. 19.30.
Program for aftenen
o Velkomst
o Kort orientering om Ådum skoles nuværende situation
o Orientering ved Hans Østergård om solcelle anlæg omkring Ådum
o Debat om hvordan de kommende solceller vil påvirke bosætningen og Ådum sogns overlevelse
o Spørgerunde
o Afslutning på aftenen
Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen
Borgerforeningen
Støtteforeningen for Ådum Børneunivers