Sille Owen hos Ådum Købmand

Den sidste tirsdag i oktober var invitationerne sendt ud til ’Sille Owen’ hos Ådum Letkøb. Købmand Marianne og bestyrelserne inviterede. Der var pyntet med lysende græskar ved butiksdøren som god velkomst. Parkeringspladserne blev fyldt, og kunder strømmede til butikken hvor Marianne og Annette var klar til at tage imod.

Græskarkonkurrence

Forrest i butikken lå et kæmpegræskar, som ikke var til at overse! Alle blev opfordret til at skrive deres bud på græskarrets vægt. Der blev givet mange gæt, nogle tæt på og andre langt fra virkeligheden. Torben Pedersen var den heldige, som med sit gæt sikrede sig gevinsten. Succesen var ikke mindre af, at der ikke kun var slik og søde sager, men også en lille taske, som netop kunne være passende at give til barnebarnet.

På bon konkurrencen vandt Anne Marie Jensen (1. præmie), Emmy Stokholm (2. præmie) og Phillip Gulev Hansen (3.præmie).

Smagsprøver

En tur rundt i butikken bød på gode smagsprøver i tilbud, som bestyrelsesmedlemmer sørgede for samt Karen Bang med vinsmagning.

Kaffe i bagbutik

I bagbutikken var der kaffeservering, hygge og god stemning efter de fordelagtige indkøb. Der var kø ved kassen, hvor 60 rimelig store indkøb gik igennem på halvanden time. En hyggelig aften var det i Ådums lokale butik.