Befrielse 4. maj – Gudstjeneste

Velkommen til 4. maj gudstjeneste som i år foregår i Hoven. Gudstjenesten holdes ved Bo Gimm.

Efter et år med en corona-besættelse, som på ingen måde kan sammenlignes med besættelsen i 1940 til 1945 – og så alligevel, vil vi fejre årsdagen for Danmarks befrielse på Hoven Kirkegård.

Mange bevarer fortsat den gode skik med at markere frihedsbudskabet den 4. maj om aftenen 1945 ved at sætte lys i
hjemmets vinduer. Det er en skik, vi gerne vil invitere hinanden til at bakke op om.

Sådan skrev biskopperne i 2020: ”Lyset er et tegn på frihed og håb. På denne aften takker vi for vores eget lands befrielse og samtidig beder vi for fred og frihed for alle jordens folk. Det, der var en spontan reaktion den 4. maj 1945, skal vi bære ind i fremtiden, som et håb om frihed og fred i fremtiden.”

Tirsdag den 4. maj kl. 20.00 mødes vi på præstegårdens gårdsplads i Hoven. Her vil vi holde en kort udendørs gudstjeneste, hvor vi synger sammen og efterfølgende drikker en kop kaffe/vand/øl ledsaget af en lun pølse fra grillen. Derefter vil vi tænde fakler og gå på kirkegården, hvor vi vil runde aftenen af ved de to soldatergrave med salmen: Altid frejdig, når du går.

Vi må være 50 til arrangementet – vi sørger for tag over hovedet til de fleste af de fremmødte, men medbring selv stol, hvis du ønsker at sidde.

Arrangementet er gratis, og vi overholder naturligvis de gældende Corona-forordninger.

Derfor:  Holder vi afstand – vi bliver på vores plads og anvender mundbind, hvis vi ikke sidder ned.

Parkering er bedst på kirkens p-plads ved Nørre Grenevej
På gensyn!