Kom og vær med til julegudstjeneste i Ådum Hallen d. 24. december kl. 14:00.
Vi glæder os til at se dig og dine til julegudstjeneste, hvor hallen er pyntet til julefest.
Kom gerne i god tid. Dørene åbner kl. 13:00.
Der er god plads til alle og Corona-retningslinjerne bliver fulgt, så du kan trygt tage nabo og familie med.
Ved menighedsrådsmødet i september tog vi den beslutning at flytte gudstjenesten fra Ådum Kirke til Ådum Hallen, så hele sognet kan være med. Nemt var det ikke, da nogle af os jo synes julen begynder rigtigt med julegudstjenesten i kirken, men sådan kan det ikke være i år.
Tak til alle, der er med til at gøre det muligt!
Det er fantastisk at møde al den samarbejdsvillighed fra hallen, forsamlingshuset, børneuniverset, skolebestyrelse, borgerforening, kirkens medarbejdere og jer vi måtte have glemt 😉