Så er ’Idræt om dagen’ igen begyndt i Aadumhallen. Det er for alle, som har lyst til motion og socialt samvær. Alder ingen hindring! Hver mandag eftermiddag fra klokken 14 til 16 møder man blot op og deltager i i aktiviteterne, som på denne tredje gang var bob, bowls og badminton. Tretten var kommet, og de hyggede sig omkring spil og spænding.
Efter en times spil er det tid til kaffepause. De fleste har selv med, men det er også muligt at købe kaffe i kantinen.
Der er plads til flere på disse eftermiddage. Så velkommen til at møde op!
’Idræt om dagen’ hører ind under Aadum I&U.
Mange er gengangere og ser frem til dette ugentlige samvær.
Eventuelle spørgsmål kan man få svar på hos Karen Bang (6165 7597).