Farvel til børnehaveleder i Ådum

Når man passerer eller kommer til Ådum Børneunivers kan synet af den flotte skiltning ved Børneuniverset ikke andet end løfte humøret. Bogstaverne på hegnet fra ’nmh skilte’ ses foran både børnehaven og vuggestue og lyser op i flotte, friske farver.

Det har der da også været brug for i den stille tid, hvor Coronaen lukkede Børneuniverset.

Børnehave og vuggestue fortsatte dog med nødpasning og kun tre på arbejde indtil genåbningen efter påske. Det har været en tid, hvor der heller ikke blev inviteret til arrangementer som ellers.

Susanne som leder i 7 år

Om et par uger bliver der dog et arrangement, idet børnehavens leder Susanne Johansen fra Bork har valgt at gå på efterløn efter knapt syv år på posten.

Susanne kom fra en stilling som afdelingsleder i Dagplejen i Ringkøbing-Skjern kommune, hvor hun var tilknyttet Tarm-Skjern området og som sådan kendt med flere af børnene i Ådum.

Lejlighed til at sige farvel

 Dengang var der cirka 20 børn i børnehaven. Den er i dag er vokset til godt 30 børn plus vuggestuen, som kom til i oktober 2015 og har 15-16 børn.

Faciliteterne er indrettet og fungerer godt til de to afdelinger både inde og ude. Der lægges program for hver dag, og mange gode dagsprogrammer kan man læse og se sig til på opslaget inden for døren. Susanne nævner, at det også har været et plus, at de har kunnet bruge hallen i tiden her, hvor Ådum I&U ikke har brugt den.

Den 26. juni bydes der på kaffe om eftermiddagen og lejlighed til at sige farvel til Susanne efter syv års god ledelse i børnehaven.