Udvekslingsstudent tilbage i Ådum

Efter en pause i sit ophold som udvekslingsstudent er Carolin vendt tilbage til Ådum Idrætsbørnehave. Midt i september kom hun og flyttede ind hos Lone og Øjvind. Carolin fik sin hverdag i Børnehaven med særlig tilknytning til ’loppegruppen’. Her faldt hun  hurtigt til og lærte efter imponerende kort tid at forstå og udtrykke sig på dansk.

Fem uger hjemme i Hannover

Det var ikke efter Carolins plan, at hun måtte rejse hjem, men Coronaen lukkede skoler og børnehaver. Situationen var uforudsigelig, så hun pakkede og tog alle sine ting med sig. Hendes værtssøster Line kørte hende til Ribe, hvor Carolins far var kommet kørende til og tog hende med hjem. Der var ingen problemer for dem ved kontrollen.

Det blev til fem uger hjemme. Det var kedeligt og føltes som lang tid, siger Carolin. Hendes far gik på arbejde, mens de tre yngre søskende var hjemme. Deres mor er lærer og sørgede for computerundervisning til sine elever.

Er faldet godt til i Ådum

Carolin ville gerne bevare kontakten med børnehaven og fik brevvekling og videoklip i gang samt skrevet rapport til AFS. Hun er er så heldig at være fyldt 18. Det er aldersgrænsen, som betyder, at mange studenter ikke har kunnet vende tilbage.

”Dansk kom hurtigt igen, da jeg var tilbage,” siger Carolin, som ubesværet mestrer det danske sprog.

Afkortet ophold

Desværre kræver reglerne, at hendes hjemrejse bliver allerede den 1. juni, så hun vil virkelig udnytte den sidste tid her. Det gælder både i børnehaven og i fritiden med værtsfamilien, hvor hun er så heldig, at en jævnaldrende datter bor hjemme. Tilbagerejsen bliver med tog, og de første to uger må hun være i karantæne.

Uddannelse venter

Fra oktober begynder Carolin en treårig uddannelse som konservator. Den er lidt håndværksagtig, idet det drejer sig om gamle møbler. De sættes i stand og bliver behandlet, så de kan bruges og blive bevaret bedst muligt. På billederne ses to eksempler af figurer hun skulle lave og sende til praktikstedet.

Endnu tid venter oplevelser og udfordringer i Ådum, som Caro vil engagere sig i.

Pyramide 48mm