Det nye tag på Ådum kirkes kor

Den sidste måneds tid inden jul blev der arbejdet på Ådum kirkes kortag.

Det store stillads og overdækningen med presenninger viste, at et større projekt var i gang.

Blytaget på kirkens kor skulle udskiftes.

Det gamle tag fra 1915-16 var blevet utæt, og allerede i 2004 blev de første ansøgninger sendt.

Blyet omsmeltet

På grund af forskellige forhindringer kom godkendelsen først i 2018, og blytækkeren har også lang leveringstid.

Det gamle blytag blev smeltet om og kun suppleret med et mindre parti bly. Arbejdet er udført af en blytækker fra Thyholm og de to lokale håndværkere Kent Pedersen og Kurt Chopart.