For en uge siden kom der en ny frivillig medarbejder til Ådum Idrætsbørnehave, og som bliver her til juni næste år.
AFS-student Carolin Stiege kommer fra Hannover, hvor hun har taget studentereksamen op til sommerferien. Carolin har lyst til at opleve et år som frivillig uden for sit hjemland, og så er Ådum altså de heldige.
Overraskende og en fordel er det for at komme godt i gang, at Carolin har gjort forberedelser, så hun allerede forstår og kan udtrykke sig lidt på det danske sprog.
Carolin falder godt til i ’loppegruppen’, som også har taget hende til sig.
Lone og Øjvind er værter for Carolin under hendes ophold her.