Kniplet alterdug til pinse

Til pinse bliver der skiftet dug på alterbordet i Ådum kirke. Dugen har en bred bort, som hænger ned over bordets kant, og blev skænket i 1984 af Margrethe Østergaard.

Hun havde kniplet den smukke og lette bort med skiftevis motiv af kors og døbefont.

Dugen bliver liggende indtil advent, hvor det nye kirkeår begynder. Da bliver kirkens anden skænkede dug lagt på.

Den er syet af Lisbeth Vestergaard med hardangersyning langs kanten og givet i 1977. Den har også kors og døbefont som motiv.

Der ligger altid en skånedug øverst på bordet. Pinsedag er der gudstjeneste i Ådum kirke kl. 10.30 ved Hans Petur Kirkegaard