Skuespil med dramatik

Torsdag formiddag, d. 11. april, inviteres bedsteforældre, Ådumborgere og andre interesserede til at overvære generalprøven på årets spændende skuespil:

’Mordet på skoleinspektøren’

som bliver opført af elever på Ådum Børneunivers. Det foregår i Ådum hallen kl. 11.00.

Stykket har premiere ved aftenens skolefest kl. 19.00.

Samarbejde og læring 

Alle skolens elever er med i forberedelserne.

I hallen er scenen sat op, og her øver skuespillere og musikere på stykket, som begynder med, at man finder skoleinspektøren dræbt af en økse i hovedet.

Eleverne i 3.-6. klasse har roller og laver kulisser. 0.- 2. klasse synger sange.

Kulisser bliver malet i kælderen. Det er store flader, penslerne skal over.

Kaffe og kage og støt Bornholmertur

5. klasse sælger kage og kaffe både om formiddagen og aftenen til fordel for deres Bornholmertur.

Torsdag aften er der skolefest, hvor stykket igen opføres, og der foregår mange andre spændende aktiviteter i aftenens løb.