Hver tirsdag er børnehaveklasseleder Inger Dam Nielsen sammen med den kommende børnehaveklasse. Solen skinnede forleden, og Inger var på legepladsen med de foreløbig 10 kommende nulte klasses elever. Det var dog køligt, og børnene måtte løbe sig til varmen.
Formiddagen var tilbragt indenfor, hvor børnene havde klippet gækkebreve og bagefter siddet med nogle førskoleopgaver, som de havde hygget sig med.
At blive skoleklar
Børnene er endnu på legestadiet, og derfor gør Inger det hyggeligt for dem, samtidig med at hun også gør samværet skoleforberedende med passende opgaver.
Hvem tager sig så af Ingers nulte klasse så længe?
De er sammen med Jytte, og Ina kigger også ind med forberedende engelsk-undervisning.