Spil Dansk Uge på Ådum skole

Spil Dansk Ugen blev markeret ud over hele landet. Der blev spillet rigtig meget dansk musik i medierne i løbet af sidste uge. På skolerne har elever og lærere øvet dansk sange.

Elever på Ådum Børneunivers har også sunget dansk og sluttede ugen med en underholdende koncert for forældre og andre interesserede. Alle klasser havde et par numre klar.

Forskellige genrer

0., 1., 2. kl. og Inger Nielsen sang og spillede ”General Napoleon”, ”Olsens gamle Fordvogn” og ”Kom nu her, klap med mig”. Ina Tveden Jørgensen havde instrueret de større klasser og præsenterede sangene. 3.- 4. klasse med elever på klaver, trommer og slagtøj gav deres friske bidrag: ”Eller også er det lyv” og ”Da solen sov”.

Så var det 5. klasses tur. ”Det går ikke helt stille for sig, når 5. klasse spiller,” advarede Ina. Der var da også god lyd på til ’Puff- the Magic Dragon’, men endnu mere til ’Stump’, hvor der var alle slags lyde fra alt andet end musikinstrumenter, men så som baljer, papkasser, gryder, pensler – ja, man bruger, hvad man har.

6. klasse runder af

6. klasses to numre var først et i forbindelse med Kim Larsens død, som var blevet markeret på skolen. ’Ta’ mig med til dit drømmeland, ta’ mig med til Joanna”. Klassens sidste sang var selvskrevet og komponeret, og den handlede om det forestående, ufravigelige, at sidste skoledag inden sommerferien, også bliver deres sidste dag på skolen – som de sejeste vil de sige farvel med manér.

Kim Larsen mindes

Efter denne underholdende oplevelse af dansk sang og spil var fællessangen det sidste, Kim Larsens: ’Alle børn har ret til at vokse op i fred -’

En skoletime var slut – absolut en god fælles oplevelse for elever, forældre, bedsteforældre og lokale borgere.