Pokalskydning i Jagtforening 31. august

Ådum Jagtforening afholder den årlige pokalskydning fredag den 31. august fra kl.16 til 20.30. Skydningen foregår på skydebanen ved Jagthytten på Bundsgaardsvej.

Pokaler står klar

Indskrivningen lukker kl. 19.45. Skytter i A- og B-rækken, både åben og lukket, får muligheden for at skyde om fem til syv pokaler alt efter deltagerantallet.

Skydning og fortæring

I de lukkede skydninger må hver skytte kun skyde én gang. Ved åbne skydninger må skytter skyde så mange gange, de vil. Både patroner, drikkevarer og pølser kan købes på banen, oplyser bestyrelsen, som ser frem til godt fremmøde og hyggelig stemning i de naturskønne omgivelse