Sportsskolens alsidige tirsdag

Tirsdag var de stores hold på golfbanen ved Skærbæk Mølle hele formiddagen. Børnene blev godt modtaget af klubbens træner Danny Sejer, som først viste dem nogle grundlæggende teknikker. Der var stor interesse for at prøve efter tur, inden man fulgtes ad til banerne.

God teknik

Her viste instruktøren, hvordan man bærer sig ad for at slå de bedste slag, og imponerede med lange skud.

To og to fordelte børnene sig og øvede på skift på den lange række, som ingen måtte gå ud foran. Nogle nåede også at komme ud og prøve på banerne.

Aktiviteter inden- og udendørs

De yngstes hold havde aktiviteter hjemme. Frokosten blev nydt i teltet, som står på pladsen endnu efter sommerfesten.

Eftermiddagen havde mange tilbud både inde og ude – Parkour, volley, tennis, basketball og boldspil.

Det store team blev til overnatning, og frivillige lavede varm mad til dem.