I det flotte sommervejr blomstrer og gror det hos gartner Lynggaards på Teglværksvej i Ådum. Her er Birthe og Evald klar med både planter og gode råd om dem.
Der er stadig mange muligheder for at forskønne egen terrasse eller have. Sommerblomster i mange farver, isbegonier, tagetes, lobelia og petunia med flere er klar til udplantning.
Højbede og drivhus
I gartneriets højbede er der god vækst af krydderurter, grøntsager og kartofler med mere. Tomatplanter sælges direkte fra drivhus.
I Evald Lynggaards populære trævareafdeling er der mulighed for at se nærmere på de populære højbede, som han har solgt mange af.
Kig indenfor hos Lynggaards
Der er ikke fast åbningstid, men parret bruger som regel dagtimerne i haven og har tid til at handle, og interesserede er velkomne til at kigge indenfor.
Sommeren over har Birthe og Evald Lynggaard fast plads på onsdagsmarkedet i Tarm.







