Fælles pilgrimsvandring 8. april 2018

På søndag den 8.april er der fælles pilgrimsvandring for de fem sogne i Tarm pastorat, som Ådum hører til.

Dagen begynder med fælles gudstjeneste i Hoven kirke kl. 9.00 ved sognepræst Hans Petur Kirkegaard og pilgrimsudvalget.

Efter en kort tur på ruten er der kaffepause – og boller, som er bagt på Blåkilde Efterskole.

Smuk natur

Ruten fører videre på en rundtur på i alt 7-8 km gennem smuk natur.

Undervejs bliver der fortalt lidt om området, og der vil også være en strækning, hvor man går i stilhed.

Forhåbentlig holder den foreliggende prognose stik med melding om tørt vejr.

Efter turen holdes en kort andagt i kirken, og til sidst serveres suppe fra Bechs Hotel i konfirmandlokalerne ved præstegården.