Ådum Børneunivers inden ferien

Fredag var sidste skoledag inden påskeferien.

Eleverne i 4., 5. og 6. klasse har haft påsken på Jesu tid som emne. De synlige resultater er udstillet på gangen i form af ikoner og tegninger.

Elevers altertavle

Et stort fælles arbejde med en altertavle er blevet et resultat ud over det sædvanlige. Den indgår nu i kirkens udsmykning her i påsken.

Syv felter viser i en enkel udførelse symboler på afgørende ting i kirkens historie.

Elevernes arbejde er værd at fordybe sig i og få repeteret sin børnelærdom.

Alle helligdage vil kirken være åben, så man kan se altertavlen