Borris Karosserifabrik A/S inviterer til Åbent Hus

Borris Karosserifabrik på Mølletoften 13 i Ådum inviterer til Åbent Hus på fredag den16. marts fra kl. 10.

Direktør Kim Pedersen pointerer, at alle er velkomne til at kigge indenfor for at se fabrikkens gode faciliteter, og hvad de fjorten ansatte i produktionen beskæftiger sig med.

Præsentation af Karosserifabrikken

Det er et firma, som tager hånd om en bred vifte af opgaver for mange typer kunder, og det er altid muligt at få en kompetent og professionel rådgivning.
Der bliver sat mange lad på lastbiler og varebiler samt indbygning og udstyr. Følgebiler til vindmølletransport og andre større transporter bliver klargjort og påsat blinklys med mere.
Ikke mindst laver virksomheden kranopbygninger, som er blevet en stor succes.

Om fabrikken

Ådum Karosserifabrik udfører reparationer og eftersyn på kraner, landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner. Også lokale landmænd kan få deres maskiner repareret her i Ådum og dermed hurtigt være køreklar. Så invitationen er også til dem, som tidligere har fået lavet reparationer, og for hvem det kan være nærliggende at bruge de lokale faciliteter igen.

Seneste udvidelse med tredje hal

Fabrikken udvider og har nu inddraget en tredje hal, så der bliver nok at se på til Åbent Hus med et samlet areal på 2.550 m² værksted.
Majbritt Jespersen fra kontoret vil sælge arbejdstøj, arbejdssko og værktøj i butikken.

Landgangsbrød med tilbehør

Som det er tradition ved sådanne lejligheder, serverer Karosserifabrikken landgangsbrød med dertil hørende drikkevarer dagen igennem indtil kl.18.00