Generalforsamlinger for fem foreninger blev godt afviklet i Ådum Forsamlingshus den sidste aften i februar.
Jytte Bjørslev indledte med formandsberetning om årets forskellige aktiviter i Ådum I&U.
Et nyt initiativ er taget med ”Tal dansk cafeen”, hvor sognets udenlandske kvinder mødes en gang om ugen med en gruppe frivillige undervisere og medhælpere.
Det har været meget positivt at opleve, at kvinderne har fået deres dansk forbedret, og at information om,
hvad der foregår i Ådum, også har udvidet deres netværk.
Årets forløb
Det lykkedes at få nedsat et nyt gymnastikudvalg, som står for den kommende opvisning. Desværre var der ikke børn nok til fodbold i sommer, men der har været indendørs fodbold.
Et serie 5 hold i fodbold har aktive rumænske spillere med Alex Tutunaru som træner.
Idrætsforeningen har støttet den private skolebus kørsel og har en repræsentant med i arbejdsgruppen for bevarelse af Ådum skole. Sommerskolen for børn var igen en fin oplevelse.
Ungegruppen har igen haft et godt år. Ådum I&U’s aktiviteter har kørt godt, som de selv vil fortælle om, men en del aktiviteter kunne godt bruge flere medlemmer.
Økonomien
Kasserer Bente Fanefjord aflagde regnskabet, som viste et mindre underskud . Det skyldes især, at der har været investeringer i materialer og reparation af lysanlæg.
Der er nu oprettet MobilePay til brug ved de forskellige arrangementer.
Valg og beretninger fra udvalg
Der var genvalg til bestyrelsen Jytte Bjørslev og Lone Bech. Helle Andersen blev genvalgt som suppleant.
Efter beretninger fra de enkelte udvalg var der spisepause, og et godt måltid mad blev nydt i salen, hvor der var dækket op og alt klar







