Tid for gækkebreve

Børneklubben ’Spilopperne’ besøgte i torsdags Johanne og Regner Løvgaard.

Efter traktement med saftevand og is fortalte Laila Damtoft en lille bibelsk beretning som oplæg til påsken, der er på Spiloppernes program for de næste tre gange.

Gækkebreve klippes

Johanne fortalte herefter om traditionen med gækkebreve, som går 250 år tilbage, og hun viste også billeder af nogle flotte gækkebreve, som H.C. Andersen har klippet. Johanne havde både sakse, papir og vintergækker klar, så der blev klippet, og det har måske skaffet en og anden et påskeæg!

Tilknyttet Danmarks folkekirkelige søndagsskoler

Spilopperne er i alderen 4 år til 3. kl. og mødes på Hjemmet hver torsdag eftermiddag. Ledere er Jonna Jensen (3020 9629) og Laila Damtoft Larsen (2444 5972).