Høstgudstjeneste i Ådum søndag den 17. september kl. 19.30

Høsten fejres i Ådum kirke på søndag aften med en aftengudstjeneste kl. 19.30. De gamle, kendte høstsalmer vil blive sunget. De er stadig gode at synge, selv om meget har ændret sig, siden de blev skrevet.

Ved orglet sidder organisten Anna Kirk Larsen og sørger for dejlig musik til sangen og begynder og slutter med festligt præ- og postludium. Kirken vil være pyntet i alle høstens farver. Det står kirketjener Helle Bom for, og sognepræst Hans Petur Kirkegaard holder prædikenen. I forbindelse med høstgudstjenesten vil der som sædvanlig også være lejlighed til at give en gave i form af et høstoffer.

Efter gudstjenesten serverer menighedsrådet kaffe og lagkage i våbenhuset. Der er ingen tilmelding. Alle er velkommen, understreger menighedsrådet!