Onsdagsmarkedet i Tarm samlede denne varme julidag masser af mennesker, og boderne strakte sig over et stort område på begge sider af Lønborgvej.
Som et ekstra trækplaster var der en udstilling af veteranbranbiler. De var kørt på plads og til skue på Lønborgvej.
Buick brandbil fra 1915
Ikke mindst var der stor interesse for den gamle Buick brandbil, årgang 1915, som var med fra Martin Andersens Veteranbilsamling.
Det er den ældste brandbil her i landet, der kan køre, og Martin sad da også selv bag rattet på turen til Tarm og hjem igen.
Den godt 100 år gamle brandbil med dens karakteristiske motorlyd vakte begejstring.
Flot syn i bybilledet i Tarm
Den havde for længst udtjent, da Martin Andersen fandt frem til den på et museum i USA og hentede den hjem.
Martin Andersen fik den køreklar, som så mange andre veteranbiler, der kan ses i udstillingen på Tøstrupvej i Ådum.
På denne onsdag gav den markedsgæster og folk i Tarms gader en historisk og farverig oplevelse.







