Konfirmanders ikoner i våbenhuset

Konfirmanderne har selv været med i udvælgelsen af deres konfirmationsord, som de har beskæftiget sig med på flere måder i konfirmationsforberedelsen. De har også udtrykt sig kreativt om indholdet, og det er blevet til et lille kunstværk, et ikon, fra hver konfirmand. Det valgte bibelcitat er skrevet på bagsiden.

Ikonerne kan ses indtil konfirmationen

Billederne hænger nu på væggen i våbenhuset i Ådum kirke, så alle kan tage dem i nærmere øjesyn i forbindelse med en gudstjeneste eller blot kigge indenfor ved lejlighed. Fra 1. maj vil kirken være åben i dagtimerne.

Der er konfirmation i Ådum kirke søndag den 14. maj ved sognepræst Hans Petur Kirkegaard.

Konfirmanderne får ikonet med hjem på festdagen.