Julehygge i Ådum Husholdningsforening og Tarm og Omegns Havekreds

Julen 2016Husholdningsforeningens årlige julehygge blev i år holdt i samarbejde med Tarm og Omegns Havekreds.

Tove Christensen, formand for Aadum Husholdningsforening, bød velkommen til aftenens 38 deltagere.

Efter velkomsten blev der sunget en julesang, før deltagerne nød gløgg og æbleskiver. Efter hygge ved de julepyntede borde blev stolene sat i en kreds foran Helle Boms flotte udstilling.Julen 2016

Helle demonstrerede sin kunnen

Herefter gik Helle i gang med at vise, hvordan hun laver de smukke dekorationer, og gav imens gode råd videre.

Helle Boms dekorationer kunne købes bagefter, Og det tilbud benyttede en hel del sig af.

De heldige kom let til en dekoration, idet der blev trukket lod om tre af Helles Boms ting på julen 2016indgangsbilletten.

Til sidst var der kaffe, og en julesang blev sunget som afslutning på en god aften.
Endnu et arrangement har Ådum Husholdningsforening sammen med Menighedsrådet på programmet for i år: ”Syng julen ind”, søndag den 18. december kl. 19.00.