Birthe og Evald Lynggaards Gartneri har også i år en hyggelig julestue med alsidigt udbud af dekorationer og meget andet til at pynte op med til julen.
Desuden er der en afdeling med gaveideer.
For dem, som gerne selv laver dekorationerne, er der et stort udvalg af materialer og lys.
Udenfor er der vinterkranse, pyntegrønt og juletræer.
Lynggaards holder åbent de kommende fredage, lørdage og søndage kl. 10-17 og derudover efter aftale. 
Som altid er der kaffe på kanden i et hjørne af julestuen og tid til en snak.







