Konfirmander på weekendlejr 25. november

Konfirmandlejr 2016Konfirmanderne fra Tarm pastorat har været på weekendlejr på Hemmet Strand. Præsterne og 16 unge, frivillige hjælpere kan sammen med 52 konfirmander se tilbage på spændende oplevelser og godt samvær.

Fredag aften var der ”ryste-sammen” aktiviteter, inden gruppearbejdet begyndte omkring de små film, der skulle vises som en del af søndagens gudstjeneste.

Aktiv lørdag

Konfirmandlejr 2016Lørdag formiddag var der workshops også som led i forberedelsen. Der var meget forskelligt at melde sig til: lave altertavle, collage, emne om tro og liv, være kreativ med perler, synge i kor, forberede tekster og bønner til gudstjeneste og bage alterbrød.

Eftermiddagen bød på leg og sport, filmredigering og aftenunderholdning med blandt andet filmen ”The blind side”.

Konfirmandlejr 2016Velbesøgt gudstjeneste

Søndag blev der fyldt i hele den lange sal af pårørende og kirkegængere til gudstjeneste med kor og solosang, to af konfirmandfilmene blev vist, og de øvrige kunne ses bagefter. Bag alle filmene lå seriøst arbejde og idérigdom.

Konfirmander læste gudstjenestens bibeltekster og bad ind- og udgangsbønner. Peder Henning Søderstjerna prædikede over temaet: ”Tilgivelse sætter fri ”.