Det blomstrer hos gartner Lynggaards

Lynggaards 2016Sammen med det flotte vejr kommer også lysten til at plante i krukker og have.

Birthe og Evald Lynggaard på Teglværksvej i Ådum er klar med et væld af muligheder til forskønnelse af egen have og terrasse.

Sommerblomster i smukke farver står klar i butikken til at købe med hjem til udplantning.

Havemøbler i træ, som Evald fremstiller fra eget savværk, har også fået en afdeling.

Lynggaards 2016Det er stadig muligt at få de populære samlesæt til højbede, som Evald saver delene til.

Birthe og Evald Lynggaard har allerede god vækst i deres egne højbede med kartofler, grøntsager, krydderurter og jordbærplanter. Tomat- og agurkeplanter sælges direkte fra drivhus. Og der følger gerne gode råd med om planternes behov og placering med videre.

Gartneriet har åbent torsdag, fredag og lørdag kl. 10-17 og efter aftale.

Lynggaards 2016Det er ikke muligt at bruge kort, så man må sikre sig kontanter inden et besøg i blomsterfloret, som det vil være svært at forlade tomhændet.

Der er kaffe på kanden og tid til en snak.

ÅBEN ÅDUM – Der er åbent hos Lynggaards søndag den 22. maj kl. 10 -16.