Bordene i salen i forsamlingshuset var dækket smukt op med dekorationer på spejle og lysegrønne servietter, som signalerede forår.
Som sædvanlig begyndte Ådum Husholdningsforening med buffet, der blandt andet bød på tun mousse, tarteletter, glaseret hamburgerryg, små frikadeller, flødekartofler, rodfrugter fra ovn, tærter og salater samt flutes.
Den gode mad blev nydt i hyggeligt samvær, inden generalforsamlingen begyndte.
Dagmar Vestergaard blev valgt som ordstyrer og gav ordet til formanden Tove Christensen, som i sin beretning gav et tilbageblik på året og glædede sig over god tilslutning og opbakning fra medlemmernes side. ”Vi har 84 medlemmer. Det er vi glade for, og det giver lyst til at arbejdet for sagen. Tak, fordi I møder op.”
Birthe Lynggaard gennemgik regnskabet, som sammen med formandsberetning blev godkendt af forsamlingen. Der var genvalg til bestyrelsen til Aase Hedevang og Bodil Kronborg.
Suppleanter Dagmar Vestergaard og Lene Bjørslev blev genvalgt, Lilian Tønder som revisor og Lene Bjørslev som suppleant.
Ådum Husholdningsforening kan glæde sig over at have trofaste medlemmer! Der var diplom og blomster til otte nye
æresmedlemmer: Jenny Christensen, Edith Pedersen, Grethe Clausen, Emmy Kjeldsen, Gudrun Mogensen, Lis Buchholtz, Elly Petersen og Karen Hansen. De har alle været med i halvtreds år eller mere. Jenny Christensen, som er den, der har været med længst, blev medlem i 1945.
Efter kaffe med frugttærte og småkager underholdt Søren Nielsen fra Lyne med muntre viser og små beretninger om livet, som det nu kan gå – begge dele på jysk. Han fik stor applaus og gav et par ekstranumre.
Tove Christensen afsluttede med tak for aftenen, hvor 56 medlemmer deltog.







