Forår og påske i Ådum kirke

IMG_4284 bMandag i påskeugen blev godt 1000 stedmoderplanter i forskellige farver leveret til Ådum kirkegård.

Der var ikke meget forår i luften, da graver Helle Bom gik i gang med udplantning på forskellige gravsteder. På forhånd havde Helle været rundt og sørget for, at der var passende med jord. Efter dette grundige forarbejde regner hun med, at udplantningen kan klares på en til to dage.

IMG_4276 txt bPåsken falder tidligt i år, og dermed også plantningen. Heldigvis er stedmoderplanterne ret robuste, og Helle lægger vægt på, at der er plantet ud inden påske, som er en højtid, hvor der kommer mange besøgende til kirkegården til gravsteder eller for at gå en tur rundt, nyde freden og roen og mindes.

Der står stedmoderblomster på gravstederne indtil grundlovsdag, hvorefter der sættes knoldbegonier.

Påsken er kirkens store højtid med fem helligdage, hvis man tæller Palmesøndag med.

I Ådum kirke er der gudstjeneste:
Skærtorsdag aften kl. 19.30 ved sognepræst Hans Petur Kirkegaard,
Langfredag kl. 9.00 ved Birgitte Nør Jahn, Tarm,
Påskedag kl. 10.30 ved Hans Petur Kirkegaard.

(Ingen gudstjeneste Anden Påskedag).