Gymnastikopvisning i Ådum Hallen 2016

IMG_4068 bEn halv time før et af årets store højdepunkter skulle begynde, gymnastikopvisningen i Ådum Hallen, var de nærliggende parkeringspladser allerede så godt som fyldt og ligeledes den ene side af Tøstrupvej i byens sydlige udkant.

De mange stole blev besat af forventningsfulde pårørende og lokale tilskuere. Og det blev da også i år en flot aften med Aadum I & U’s opvisninger og IMG_4075 bto gæstehold. De dygtige og koncentrerede gymnaster havde publikums opmærksomhed under hele opvisningen.
Efter Charlotte Pedersens velkomst på vegne af gymnastikudvalget, fik Charles Pedersen mikrofonen og guidede holdene igennem aftenens program. ”Ådum Idrætsbørnehave har altid morgengymnastik,” sagde han om det indledende hold, ”og måske er det også lidt øvelser der fra, vi får at se.” Og ganske rigtigt lød der hanegal,IMG_4097 b inden børnene blev kaldt til ”styrbord” og drog til søs på langfart og delte oplevelser fra fjerne lande med publikum.
Action Jump med gymnaster fra 1. til 7. klasse imponerede med deres ”action” og fart, rytmik og flotte spring, hvor lederne stod klar og tog imod. En flot opvisning med masser af aktivitet at se på.
Børneidræt sluttede den lokale del. Charles introducerede holdet og sagde, at der var ”stor aldersspredning, IMG_4112 bmen var kendt for at arbejde energisk”. Også dette hold drog på langfart over ”de syv verdenshave”. De ville finde diamanter, og det lykkedes.
Så var det gæsteholdenes tur. ”Rutinerede piger”, efter 10. kl., træner i Dejbjerg Hallen med Marlene Kodal og Christina Østergaard som trænere. De viste, hvor meget de kunne røre sig og bruge deres krop og havde håndholdte redskaber i brug til nogle øvelser.
Opvisningen blev afsluttet af gæsteholdet fra IMG_4130 bIdrætsefterskolen Lægården, med 150 gymnaster på gulvet. Og der skulle meget gulvplads til! Alle, som sad på stolene i hver ende af salen, måtte tage stolen med om på den lange side og sætte sig der. Der blev virkelig brug for det lange gulv og gjort klar til spring ved indgangen.
Det var en imponerende afslutning – med koordinering af de mange præstationer, der var i gang sideløbende for eleverne. Efterskolen Lægården tilbyder fire linjer: IMG_4135 bhåndbold, fodbold, gymnastik og talentlinje. Det er obligatorisk at være med til gymnastikopvisningen. Dem er der cirka tyve af her i foråret. Der var for øvrigt glædeligt gensyn under opvisningen med hele fire elever fra Ådum!

Der var tak fra udvalget til gymnaster, tilskuere og al frivillig hjælp, aftenens sponsorer og til alle trænere og hjælpetrænere. Disse sidste fik overrakt en rose som påskønnelse.
IMG_4138 bDer er to hold under Aadum I & U, som har haft ugentlig træning og ikke går til opvisning. Der var en rose også til lederne der: Vibeke Tagmose Lundsfryd, BMI-fitness, og Karin Sølvsten, Pilates for kvinder & mænd.

Køkkenfirmaet ”Multiform” i Kibæk havde sponsoreret frugt, Bents El, Ølgod, chips til gæsteholdene, og lokale havde bagt sunde og velsmagende boller, som blev nydt til kaffen og til sponseret drikkevand, 350 flasker fra Eddy Toft. IMG_4168 bEn god afslutning på den vellykkede aften, som forhåbentlig giver mange gymnaster lyst til at være med igen fra næste sæson, der starter til september.

I gymnastikudvalget sidder: Charlotte Pedersen, Hanne Nørgaard Jensen, Malene Nielsen og Mette Vestergaard.