Vellykket høstauktion

P9210199Ådum Husholdningsforening har holdt det årlige høstmarked i Forsamlingshuset.

Formanden Tove Christensen bød velkommen til de to auktionariusser Knud Mogensen og Knud Johst og takkede dem for endnu en gang at ville påtage sig opgaven. Derefter blev”Septembers himmel er så blå” sunget.

Med et væld af grønsager og bær, både naturel og tilberedte, blomster og dunhamre, bagværk, fine ting i træ, lykkeposer og andet godt lagt til skue på et langt bord, varede det ikke længe, før de knapt 40 deltagere bød godt på høstresultaterne.

Knud og Knud til høstmarked 2015Det lykkedes duoen Knud og Knud at fremme købelysten, så alt blev solgt, og foreningen kan glæde sig over en omsætning på 3.227 kroner.

Der blev trukket lod om tre købmandskurve på indgangsbilletten. De heldige vindere var Tinne Simonsen, Edith Pedersen og Villy Rosendahl.

Efter et godt kaffebord var der der endnu en udlodning, idet dekorationerne gik til den højeste ved hvert bord.

Foreningens næste arrangement er et eftermiddagsbesøg i oktober på det nye Innovationscenter i Skjern.