Børneklubben ”Spilopperne” er begyndt igen efter ferien.
I det dejlige sommervejr mødtes alle på plænen bag Hjemmet. Her var lederne klar med saft og kage, som blev nydt i gode omgivelser.
Konsulent Rudolf Larsen var kommet i sin farvestrålende bil, som børnene genkendte fra tidligere besøg.
I samlingsstuen fortalte Rudolf Larsen en bibelfortælling om Peters fiskefangst.
Børnene blev inddraget i fortællingen ved sammen med Rudolf Larsen at gøre fagter og bevægelser, som illustrerede indholdet. Senere brugte Rudolf Larsen både korte og lange snore, papirstrimler og kort samtidig med, at han fortalte. Opmærksomheden var der, og pludselig kom det fra et af børnene:”Du er jo tryllekunstner”.
Eftermiddagen sluttede udenfor med leg og brug af spændende legeredskaber fra Rudolfs bil.
Emne for de næste gange er Fadervor.
Børneklubben mødes torsdage kl. 15.30 -17.00 på Hjemmet, Tøstrupvej 1.
Man er velkommmen til at kontakte lederne Jonna Jensen (3020 9629) og Laila Damtoft Larsen (2444 5972).







