Vi er her for at tænde lys for hinanden

Skt. Hans 2015Tændte fakler omkransede Teglværkssøen hos Knud Mogensen ved Sankthansfesten, og de smukke omgivelser kunne nydes i det gode vejr. Folk strømmede da også til, så deltagerantallet kom op på cirka 100 voksne og halvt så mange børn.

Der var god afsætning på pølser og tilbehør, som Borgerforeningen solgte aftenen igennem. Mathilde og hendes farmor, Aase Hedevang, havde dej klar til pandekager og snobrød, der blev spist lige så hurtigt, som de blev bagt.

Skt. Hans 2015Bålet blev tændt kl. 19.30. Det brændte villigt, og hurtigt indhyldede flammer og røg børnehavens livagtige heks. Heldigvis brændte de nederste grene langsomt på fugtig bund, så der var god tid til at nyde ilden, også under sange og båltale. Knud Mogensen gjorde opmærksom på, at vandstanden i søen lå cirka en meter over det sædvanlige. Den er analog med grundvandstanden, som er højere før vandingssæson.

Skt. Hans 2015Båltaler var Harald Olesen, ‘Søndergaard’ og hans indledning lød: ”Når jeg vågner om morgenen, strækker jeg armen ud for at prøve, om jeg kan nå gulvet. For så ved jeg, at jeg er vågen, at jeg er i live, og at jeg skylder mig selv og familien, at det bliver en god dag.”

”Der er meget at glæde sig over,” fortsatte Harald Olesen, ”men også meget at brokke sig over, og vi tror ofte, at alle andre har det bedre end vi selv. Hver især må tage ansvar for sit eget liv. I Ådum tager vi vore kampe. IMG_1571 bVi kæmper blandt andet for hallen, skolen, købmanden og foreningerne.”

”Vi lever i et multikulturelt samfund med syv til otte forskellige nationaliteter. Det er lykkedes at integrere udlændingene her. De er kommet for at få del i det gode liv som vi selv, og det er dejligt at se, det er lykkedes i Ådum.”

Skt. Hans 2015Og han sluttede:
”Der er en tid til at tale, en tid til at tie, en tid til at græde, der er en tid mest til latter, når venskab fornyes.
Der er en tid til at kæmpe, en tid mest til leg, en tid vi er sammen, en tid hver for sig, når sejlene syes.
Jeg tror, vi er her for at tænde lys, tænde lys for hinanden.” Formand for Borgerforeningen Kim Hedevang takkede Harald Olesen for talen og Knud Mogensen for at lægge gode rammer til festen og alle, som var mødt op og gøre aftenen til en god fælles oplevelse.IMG_7324 lSkt. Hans 2015