Sommerfestens sidste dag

Sommerfest 2015Lørdag formiddag var ikke færre end tre arrangementer i gang.
På sportspladsen var der 7-kamp for alle. Arrangørerne Line Bech, Andreas Filskov og Mathilde Hedevang fortalte med tilfredshed om tilslutningen og forløbet med støvlekast, canadisk golf og tovtrækning blandt de syv discipliner.
Uden for Hallen var der både Land Rover- og Automobiludstilling. Sommerfest 2015Martin Andersen havde udvalgt fem biler fra sin samling til dagen. Den flotte Cadillac 1903 lyste op med skinnende rød lak og var et trækplaster. De øvrige udstilleres vogne var et halvt hundrede år yngre eller mere, velplejede biler i veteranklassen, og de blev også kigget grundigt efter.
Land Roverne havde åbne døre, så man kunne kigge ind og se, hvilke muligheder de rummede med hele deres bredde og længde. En enkelt havde sat telt op på taget og stigen med. Virkelig indbydende til en Sommerfest 2015ekspeditionstur, som kan anbefales.”Land Rovere er som små bjerggeder, der kommer frem i al slags terræn,” understregede en af ejerne.
Desuden køres der hverdagsture, løb og Green laning. Land Roverne kom fra Midtjylland og Fredericia, hvor Dansk Landroverklub har hjemsted.
Inde i Hallen var der markedsstemning med de mange boder, som var stillet op og indrettet efter store forberedelser og klargøring. Sommerfest 2015Anker Nielsen satte borde op fra morgenen af, så alle kunne få deres varer sat præsentabelt op til åbningen kl. 10. I de næste fire timer blev der kigget, og mange lod sig friste til større eller mindre køb.
Nogle havde tømt ud i skabe derhjemme, andre havde været kreative og lavet smukke ting til pryd ude og inde, plantet eller produceret noget spiseligt, – kort sagt tilbud for enhver smag.
Opfordringen ”Har du en sælger i maven – så se her!” var åbenbart ‘gået lige ind’ hos de mange, der stillede op på ”Kræmmermarkedet” i Ådum!
Sommerfest 2015Sommerfesten sluttede med aftenfest i teltet for godt 80 deltagere, mad tilberedt af lokale, kyndige kokke og musik ved Preben & Co.