Røde Kors sender tøj ud til børn

Nørklere 2015Hver anden uge mødes Røde Kors Nørklerne i Ådum et par eftermiddagstimer, hvor de syer, strikker og hækler til Røde Kors hjælpearbejdet, som sender børnetøj til kriseramte og fattige områder.

Damerne pakkede for nylig tøj og tæpper fra det sidste års produktion og sendte det til Røde Kors’ samlecentral i Kliplev.

For et år siden blev der sendt 452 stykker af sted. I år nåede optællingen til 530 stykker tøj. Det blev fordelt, så 482 stk. sendes ud som nødhjælp, og de resterende 48 blev som et forsøg afleveret i Røde Kors butikken i Tarm. Der var både tæpper, kjoler, sommersæt og sokker med til Tarm. Som noget nyt vil man prøve et salg herhjemme, der vil gøre det muligt at yde støtte med kontante midler.

Damerne har gang i nyt arbejde, og enkelte færdige ting er allerede afleveret og ligger på bordet. Ingen sidder ledige, og mens hænderne er i gang, kan der også snakkes og hygges. Mette Højlund opfordrer interesserede til at møde op, og nævner, at stof og garnrester modtages med tak.