I konfirmandundervisningen har eleverne har været med i udvælgelsen af deres konfirmationsord, som de har arbejdet med på flere måder i forberedelsen.
Med deres hænder har de udtrykt sig kreativt om indholdet, og det er blevet til et lille kunstværk, et ikon, fra hver konfirmand. Bibelteksten eller en henvisning til citatet er skrevet på bagsiden.
De små billeder hænger for tiden på væggen i våbenhuset i Ådum kirke, så alle kan tage dem i nærmere øjesyn i forbindelse med en gudstjeneste eller blot kigge indenfor ved lejlighed.
Der er konfirmation i Ådum kirke søndag den 10. maj ved sognepræst Hans Petur Kirkegaard.







