Biogasanlæg
Som de fleste nok ved, er der planer om at opføre et biogasanlæg på Strømmesbølvej, mellem Ådum og Tarm. I øjeblikket er en ændring af lokalplanen ude i offentlig høring. At opføre biogasanlægget på Strømmesbølvej kræver nemlig en ny lokalplan for området samt et tillæg til Kommuneplanen.
Nærmere orientering om sagen findes på www.rksk, annoncer, lokalplan, kommuneplan
Vi vil fra Borgerforeningens side gøre opmærksom på, at der er mulighed for at lave indsigelser frem til den 30. januar 2015.
Vi syntes ikke det er en hensigtsmæssig placering af anlægget, da al gyllen skal transporteres dertil i lastbiler og meget skal køres igennem Ådum by.
Der regnes med ca. 1 læs via Bindesbølvej , 3 læs via Odderupvej og 5 læs via Tøstrupvej gennem Ådum by /Strømmesbølvej til biogasanlægget.
Trafikken med lastbilerne foregår alle hverdage – året rundt.
Borgerforeningen opfordrer alle berørte borgere at sende en indsigelse. Borgerforeningen har fremlagt en liste hos købmanden, hvor man kan skrive sig på, hvis man ønsker at give Borgerforeningen mandat til at sende en indsigelse på vegne af de borgere som er medunderskriver
Indsigelserne kan sendes via mail til land.by.kultur@rksk.dk eller med posten til:
Ringkøbing-Skjern Kommune
Land,by og kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing







