Alle pladser i salen i Ådum Forsamlingshus var besat til familiejulefrokosten fredag aften. Der var endda overbooket, og enkelte havde været så heldige at komme med på afbud.
Formanden for Forsamlingshusets Støtteforening Mikael Andersen bød velkommen og fortsatte som aftenens bartender, mens andre fra bestyrelsen serverede eller stod for tilberedningen af den store julefrokost.
Den begyndte med sild og tilbehør. Derefter det store ta’ selv bord med traditionelle julefrokost retter. Der blev rundet af med ris á la mande og kaffe med småkager.
Børnene hyggede sig i kro- og jægerstue med at tegne, se Disney Sjov eller spille Meyer. Det gik så godt, at de voksne knapt nok mærkede dem, og helt klart nød små som store hinandens selskab.
Fra Haribo var der sponsoreret et par eftertragtede julekalendere. Købmanden Brian stod for lodtrækningen, der først blev bekendtgjort efter børnerundtur i salen til fælles julesang.
De heldige vindere blev to drenge, Magnus og Anders