Husmødre til modeshow

Modeshow 2014Aadum Husholdningsforening besøgte forleden ”Butik Josefine” i Tarm for at få vintermoden præsenteret.

Damerne trådte ind i en butik med påklædte giner og masser af tøj på stativerne.

Der kom virkelig liv og spræl over tøj kiggeriet, da seks lokale mannequiner viste overtøj og tøj til hverdag og fest. Smykker, tørklæder og hatte fra butikken fuldendte det perfekte look.Modeshow 2014 Der var tænkt kreativt med hensyn til sko, som den enkelte mannequin selv lagde til.

Med en modeopvisning på fire omgange lykkedes det at vise et repræsentativt udvalg af butikkens samlede kollektion.

Opvisningen gav respons, idet mange bagefter benyttede lejligheden og de gode tilbud til at forny vintergarderoben. Der var lodtrækning med gode gevinster på indgangsbilletten, så på flere måder bragte aftenen held med sig for deltagerne.Modeshow 2014

Heller ikke den kulinariske del manglede. Der var frugt, canapeer, kager og kaffe til aftenens 43 deltagere.

Fra ”Josefine” præsenterede Bente Vyff tøjet, og sammen med Helle Poulsen klaredes ekspeditionen.

Mannequinerne var: Kirsten Leth, Kirsten Kolby, Hannah Bækgaard, Tina Pontoppidan, Rita Stensgaard og Margit PlauborgModeshow 2014Modeshow 201401 IMG_9001 b