For Magnus Nygaard er det en spændende og krævende tid, som ligger foran.
Magnus i 5. kl. er en dygtig fodboldspiller. Magnus har spillet i Tarm de sidste par år, og før sommerferien blev han kåret som årets spiller i Tarm.
Han var blandt de 1500 spillere, som blev udtaget i hele FC Midtjyllands område til 3 træninger i begyndelen af september. Nemt nok foregik det i år i Tarm.
Her var Magnus blandt de 90, som gik videre og spillede i Brande søndag den 21.september. Helt klart blev der spillet med stor spænding, for herefter ville blot 24 spillere og tre målmænd blive udtaget til at fortsætte i bruttotruppen FCM U12 – Talentholdet.
Magnus blev en af de udvalgte og fortsætter nu med at spille i Ikast to gange om ugen. Heldigvis er der både en fra Tarm og Skjern at følges med. Det varer til marts.
Derefter kommer det helt afgørende, idet seks markspillere ikke går videre og én målmand heller ikke.
De udvalgte 18 spillere og 2 målmænd fortsætte herefter med stævner og træningskampe.
Det er rigtig spændende og foreløbig er Magnus bare super glad for at være nået så langt!