Medborgere på tur til Jespers havecenter

medborgerklubbenMedborgerklubben i Ådum stod for en vellykket eftermiddag, hvor turen gik til Jespers planteskole og havecenter ved Holstebro.

Stedet levede fuldstændig op til forventningerne. Det er Vestjyllands største og et stort udvalg af planter og haveartikler var det første, deltagerne gik igennem på vej til borde og stole midt i butikken for at nyde den medbragte kaffe og hjemmebag som det første.

MedborgerklubbenEn af medarbejderne fortalte derefter om stedet og sagde blandt andet: ”Vi er 22 ansatte dagligt, der klarer de mange forskellige opgaver med planterne, som vi har i stort udvalg. Der er for eksempel 700 forskellige stauder, 170 forkellige slags roser, 150 forskellige frugttræer, 70-80 forskellige slags krydderurter og så videre.

Jesper rejser selv til Holland to til tre gange årligt for at købe specielle ting, vi ikke kan finde i Danmark.

MedborgerklubbenFor alle medarbejderne gælder det, at de må have det nødvendige engagement omkring planterne for at kunne sælge.

I den tørre sommer i år har vi haft et par ekstra ansat blot for at stå for vanding over det store område på 8-9 hektar.

Alt i potter kommer ind om vinteren, og efter en lang og travl sæson holder vi lukket i januar og februar.”

Derefter var der tid til at gå rundt og se på hele den skønne blomster- og planteverden, hvor medarbejdere gik og plejede alt med synlig omhu.

Heldigvis varer glæden ved med de gode indkøb, som de fleste vist fik gjort, inden turen gik hjemad.