Børn og ledere fra børneklubben ”Spilopperne” vil på torsdag eftermiddag komme rundt i Ådum by for at sælge lodsedler til fordel for De folkekirkelige Søndagsskoler.
Et beløb fra hver lodseddel tilfalder klubben i Ådum.
I sidste uge var bussen Evig Glad på besøg. Redskaber og hoppeborge blev stillet op på sportspladsen og flittigt brugt i det skønne sommervejr.
Konsulent Rudolf Larsen fortalte bibelhistorie. Desuden viste han sine tryllerier til stor fornøjelse for børnene.