2. Pinsedags fælles gudstjeneste i Lønborg

KirkenI flot solskinsvejr samledes Ådum, Hoven, Tarm, Egvad og Lønborg sogne til fælles gudstjeneste 2. pinsedag på Borgbanken i Lønborg.

Pastor Peder Henning Søderstjerna bød velkommen til de mange, som kom for at være med til denne lidt anderledes gudstjeneste i det fri.

Der var pladser at finde i både solskin og under træernes skygge, eftersom man foretrak det.kirken

Spejderne havde bundet kors og alterbord og medvirkede ved gudstjenesten. Der var fanevagt, og en af spejderne læste ind- og udgangsbøn.

N.F.S. Grundtvigs salme ” I al sin glans nu stråler solen” blev sunget, og solen strålede i bogstaveligste forstand.  Med Messing-kvintetten som den helt rigtige musikalske støtte løftede stemmerne sig ”i menighedens fulde kor”.

Peder Henning Søderstjerna fortalte levende om oplevelser Kirkenfra sin opvækst på landet om dyr, der ville blive i den mørke stald og ikke ud på den grønne eng til lyset og livet og masser af næring. Han drog parallel til dagens tekst om Gud, der drager mennesker til tryghed, omsorg og fællesskab med Jesus.

Messingspillerne rundede af med en flot fanemarch, mens spejderne bar fanen ud.

Glæden over gudstjenesten og den gode stemning kom til udtryk ved, at alle gav en spontan ”hånd”.