Forår hos gartner Lynggaards i Ådum

Lynggaards Sammen med foråret og det flotte vejr kommer også lysten til at plante i krukker og have.

Birthe og Evald Lynggaard på Teglværksvej i Ådum er klar med et væld af muligheder til forskønnelse af egen have og terrasse.

Sommerblomster i smukke farver står klar i butikken til at købe med hjem til udplantning. Der er krukker til gunstige priser.Lynggaards På en hestevogn er lavet en udstilling med vaser og skåle til borddekoration til konfirmation og andre fester.

Sommerblomster, tomat- og agurkeplanter, krydderurter med mere sælges direkte fra drivhus.

Det er drevet frem af Birthe og Evald Lynggaard. Og der følger gerne gode råd med om planternes behov og placering og så videre.

Gartneriet har åbent lørdage og Grundlovsdag kl. 10-17.

Til hverdag er der åbent kl. 14-17. Onsdag og søndag holdes lukket..

Det er ikke muligt at bruge kort, så man må sikre sig kontanter inden et besøg i blomsterfloret, som det vil være svært at forlade tomhændet.

Der er kaffe på kanden og tid til en snak.