Fredag, den næstsidste dag i november, blev der klippet og pyntet til jul på Ådum Børneunivers. Bedsteforældrene var inviteret til at deltage i aktiviteterne sammen med deres børnebørn.
En del forældre var med, hvor bedstefor-ældrene ikke kunne.
Boden med fristende belgisk chokolade i gaveæsker blev passet af et par mødre, Christina Jørgensen og Ninett Schuster. Her var aftalen med Baltus Fundraising, at 30 % af
omsætningen er fortjeneste, der går til 6. klasses Bornholmertur.
I klasseværelserne og børnehaven blev der arbejdet ivrigt på tværs af årgangene. Kreativiteten udfoldede sig i værkstederne.
I fugleværkstedet blev træer klippet ud i karton og klistret på ruderne, og så var det op til eleverne at tegne, klippe og klistre fuglene, som blev sat på grenene.
Desuden var der et værksted med juletræer og nisser.
En gruppe lavede juletræspynt, og de måtte så en tur i kælderen med den færdige pynt for at sætte det på juletræet. Andre lavede hjerter og stjerner til at pynte på gangene.
I gruppen i børnehaven koncentrerede børnene sig om engle, og da det nu er en Idrætsbørnehave, fik englene vinger i facon som hænder og fødder.
Resultaterne kan man glæde sig over og komme i julestemning ved i december måned helt til juleferien.