Fredag den 15. november 2012
Med 280 solgte billetter måtte Ådum Borgerforening fredag eftermiddag bede de nærmestboende tage cyklen eller gå til Hallen til aftenens arrangement, da der ville blive brug for alle parkeringsmuligheder.
Anders Aggers besøg har længe været imødeset og forberedt i foreningslivet i Ådum – med Støtteforeningen for Ådum Børneunivers i teten.
Der var spænding og travlhed med at få alt på plads de sidste timer inden, og stemningen var i top, da det hele gik i gang.
Folk kom i god tid, og flere billetter blev solgt ved indgangen, så lidt ekstra stole måtte bæres ind. Anders Agger var der også i god tid og fik på sin afslappede og åbne facon sporet sig ind på forsamlingen, han skulle tale til.
Formanden for Ådum I&U Jytte Bjørslev bød velkommen, og så fik Anders Agger ordet, og det var med sine ord, han havde tilhørernes fulde opmærksomhed de næste par timer – kun afbrudt af to små meget sigende filmklip fra sine optagelser – og så den nødvendige kaffepause på et kvarter.
Anders Aggers underfundige, dobbelttydige, brødefri og for ham helt naturlige udtryksmåder gjorde det svært at bevare vestjysk ro. Den jævne talestrøm måtte Anders Agger flere gange afbryde og afvente, mens publikum fik lattermusklerne rørt.
Anders Agger indledte: ”Undskyld, jeg forstyrrer!”
Som repræsentant for TV- mediet, der er med til at udrydde samvær, fandt han det virkelig ”sejt”, at så mange ville sætte en fredag aften af, – hvortil forsamlingen selvfølgelig kvitterede med et ”tak, i lige måde!” ”Det gør jeg gerne. Så er jeg fri for at se Danmark-Norge,” replicerede Agger.
Herefter fortalte Anders Agger, hvordan hans dokumentarprogammer bliver til efter 10 års erfaring bag sig inden for disse serier.
Selv om Aggers fremtoning er afslappet, er det færdige resultat ikke noget, han ryster ud af ærmet. Aktuelt bliver det til én til to serier om året foruden sommerserien ”Anne og Anders” sammen med TV-kokken Anne Hjernøe.
Bag indholdet i serierne ligger de ting, der betyder noget for ham selv. Dem vil han gerne ”oversætte” til seerne. ”Det, der skiller os, og det, der holder os sammen, laver jeg fjernsyn om.”
Det skal gøres, så der er ”genkendelighed” i det, understreger Anders Agger.
Fra de mange kendte serier trak han glimt og afgørende øjeblikke frem samt beskrev de overvejelser, som bliver gjort under forarbejdet.
Under mulighed for at stille spørgsmål blev der spurgt til overskriften for foredraget: ”Må man gerne holde en kilde i hånden?”
Anders Agger svarede: ”Det refererer til, hvor tæt man må gå på dem, man optager om. Der opstår venskaber, – jeg sidder ved siden af døende. I det grænseoverskridende må balancen findes.”
Der blev også spurgt, hvor meget spørgsmålene var planlagt inden optagelsen.”Jeg vil gerne vide, hvor jeg skal hen med det og har spørgsmålene i hovedet,” lød svaret. ” Jeg lader samtalen være så tæt på virkeligheden som muligt. Det fungerer for mig at lave fjernsyn én til én, og jeg er ikke bange for at lave pauser, for sådan er virkeligheden jo.”
Anders Agger sluttede. ”Det, jeg laver nu, vil flytte sig” – og hans største ønske er en serie om argentisk fodbold. Vigtigt i hans emnekreds er nemlig fodbold, musik og kærlighed, som han ønsker formidlet gennem TV-mediet.
Folk gik hjem med en god oplevelse og stof til eftertanke om livets mangfoldighed, som Anders Agger er øjenåbner for.
