Høstmarked i Ådum

Knud og Knud som auktionsledere til årets høstmarked

Knud og Knud som auktionsledere til årets høstmarked

Knud og Knud var auktionsledere
Torsdag den 26. september havde Aadum Husholdningsforening det årlige høstmarked i Klublokalet.

Det blev også denne gang en hyggelig aften med god stemning, hvor de to auktionariuser Knud Mogensen og Knud Johst med deres lune bemærkninger fik priserne op og deltagerne til at byde hinanden over til alles fornøjelse.
Omkring 40 deltog, flest damer, selv om det også er en aften for mændene. Deltagerne havde selv haft tingene med, som skulle sælges på auktionen. Et stort udvalg af årets høst fra naturen og haven, både naturalier og forarbejdede produkter, fyldte det lange bord midt i lokalet sammen med bagværk, træskærerarbejder, bagværk, lykkeposer med mere. Der blev solgt for 3.000 kr.

Efter auktionen var der kaffe med boller og pålæg og noget til den søde tand. På den gratis adgangsbillet var der udlodning af købmandskurve, og den heldige, som havde et flag klistret på undersiden af underkoppen måtte tage en dekoration fra bordet med hjem.

Næste arrangement er besøg på Skjern Apotek tirsdag den 22. oktober.