Torsdag den 29. august er der planlagt udflugt med bus til seværdige steder omkring Jelling. Bussen tager deltagere med fra Tarm fra parkeringspladsen bag Bechs Hotel kl. 8.00 og fra kirkepladsen i Ådum kl. 8.15.
Ådum Husholdningsforening står for tilrettelægggelse af turen, som går over Randbøl Hede. Formiddagskaffen nydes ved Kirstinelyst, et nyt Natur-rum, som blev indviet på heden i april.
Næste stop er Jelling, hvor der er guidet rundvisning på museet ”Kongernes Jelling” og en lille gåtur til kirken, Jellingestenene og de to gravhøje, tilsammen en oplevelse af kernen i dansk historie.
Middagen nydes på den hyggelige Skovdal Kro ved Fårup Sø.
Eftermiddagsprogrammet er ændret til, at der efter middagen køres til den nærliggende Engelsholm sø og slot.
I ”Søhuset”, nabo til slottet, inviterer Vibeke Skov indenfor til ”Danish Glass Art”. Både inde og ude viser hun glaskunst i forskellige farver.
Her drikkes eftermiddagskaffen inden hjemturen.
Hele turen koster eksklusive drikkevarer til middagen 385 kr. pr. person og 25 kr. ekstra for ikke-medlemmer.
Tilmelding senest onsdag den 21. august til Tove, tlf. 9737 6065, Margit, tlf. 9737 6053 eller Aase, tlf. 9737 6185.