Befrielsesdagen markeret på Ådum kirkegård

IMG_4079 bEfter gudstjenesten på befrielsesdagen, søndag den 5. maj, gik mange af kirkegængerne til RAF- gravene inden for hovedindgangen til Ådum Kirke.

Der var buketter på gravstedet og tændte fakler.

Hans Vestergaard, Ådum, havde sat planchen op, som med billeder og tekst berettede om hændelsesforløbet.

Under en stor mineudlægningsopreration natten til den 29. april 1943 blev mindst 10 engelske Royal Air Force fly skudt ned over dansk område.

Et af dem styrtede ned i Bjølbøl, et par km nordøst for Ådum. Efter at flyvraget var udgravet, blev de jordiske rester af 4 flyvere begravet i Ådum af pastor Andersen, to andre omkomne besætningsmedlemmer ligger begravet i Esbjerg.

En overlevende døde i 1945 i tysk krigsfangelejr.

De begravede i Ådum er R.J. Barton, K.S. Hailey, A.P.G. Sindrey og A.G. Surtees.